Kunstvandring fra byrum til museumsrum v. Lars Olsson og Pernille Rom Bruun
Få en introduktion til nogle af byens nyeste skulpturer samt nogle af museets nyeste kunstværker lørdag d. 1. juni kl. 14.00.
Støtteforeningen for Museet for Religiøs Kunst inviterer til kunstvandring og museumsbesøg lørdag d. 1. juni kl. 14.00.
Vandringen begynder i Lemvig centrum, hvor fhv. gymnasielærer Lars Olsson vil præsentere os for nogle af de nye skulpturer byen har fået. Derefter vandrer vi fra centrum til havnen og ud til Museet for Religiøs Kunst, hvor museumsinspektør Pernille Rom Bruun viser rundt i museets permanente samling med fokus på udvalgte værker af yngre kunstnere.
Efter arrangementet kan der købes kaffe m.v. i museets café.
Kunstvandring og omvisning koster 70 kr.
Gratis for medlemmer af støtteforeningen.
Hvornår: Lørdag d. 1. juni kl. 14.00
Mødested: Ved skulpturen Iris foran Lemvig Kirke