”Ikke blot er vi nu fjernt mod Vest,

men der er også i mange henseender noget

ved disse egne, der minder om det endnu fjernere, nordamerikanske far west.”

(Falkman 1879)

Lemvig Museum og Museet for Religiøs Kunst fokuserer med udstillingsprojektet FAR WEST  på ”Vestjylland i kunst og kultur gennem 300 år” - et sted, der er forbundet med ekstremt modsatrettede forestillinger om det vilde og det naturlige.

Udstillingsprojektet består af to forskellige, men sammenhængende udstillinger, der vises parallelt på de to museer. På Lemvig Museum vil det kulturhistoriske spor med udstillingen FAR West – En rigtig vestjyde? være i centrum og på Museet for Religiøs Kunst vil fokus være på Vestjylland som kunsthistorisk motiv i udstillingen FAR WEST – Vestjylland i kunsten.

I udstillingen FAR WEST - Vestjylland i kunsten vil vi forfølge det kunsthistoriske spor, som udmærker sig ved at være næsten usynligt, hvilket i sig selv er et udtryk for det særegne ved Vestjylland som kunstnerisk motiv. Ikke nok med at Vestjylland var langt fra alfarvej, det lå også udenfor traditionelle kunstneriske konventioner, hvorfor kunstnerne havde svært ved at omforme det træløse og ensformige landskab til billeder.

I dag er det netop det rå og flade landskab, der er en del af fascinationskraften for både kunstnere og turister, men sådan var det ikke, da de første kunstnere begav sig til Jylland i 1830’erne. Jylland og i særdeleshed det særegne vestjyske landskab gjorde meget sent og kun sporadisk sit indtog i kunsten, hvilket man kan tage temperaturen på ved at følge Charlottenborg-udstillingernes motiver igennem tiden. I 1830’erne, hvor Martinus Rørbye som en af de første kunstnere tog til Jylland, stod man midt imellem et patriotisk og et nationalromantisk syn på landet.

Med den nationalromantiske strømning fra 1840’erne ser vi i kunsten en tendens til at prøve at fokusere på landskabet som en del af den nationale identitet. Derfor er det i højere grad ”det danske landskab” som samlende billede, der bliver dyrket end de særlige landskabelige typer. Vestjylland passede ikke så godt ind som f.eks. det mere bakkede Østjylland omkring Vejle, der lignede øernes landskabelige udtryk.

Der var dog kunstnere, der tidligt så potentialet i det mere vilde Vestjylland, og det kan ikke undre, at en kunstner som Dankvart Dreyer (1816-1852) fandt vej til Lemvig-området, da han i forvejen havde en forkærlighed for mennesketomme landskaber.

Udstillingen vil tage sit billedkunstneriske udspring med guldalerkunstnere som Dankvart Dreyer henover Niels Bjerre (1864-1942) og Jens Søndergaard (1895-1957) til samtidskunstnere som Sophie Hjerl (f. 1971), Jette Elgaard (f. 1972) og Lærke Posselt (f. 1984).

Udover et fokus på det vestjyske landskab vil udstillingen på Museet for Religiøs Kunst tage fat i de fremstillinger, der knytter sig til det religiøse liv, som det kommer til udtryk i f.eks. Niels Bjerres markante skildringer af indre mission. Livet tæt på Vesterhavet har uden tvivl været medårsag til den religiøse vækkelse i 1800-tallet, og den dag i dag er der fortsat en udbredt opfattelse af, at religion fylder mere for folk i Vestjylland end i andre dele af landet. Koblingen mellem menneske, natur og religion er således et kardinalpunkt for udstillingen.

Udstillingsprojektet er støttet af:

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Færchfonden

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Knud Højgaards Fond

Statens Kunstfond

Kulturelt Samråd, Lemvig